Struktureret og effektiv økonomi- og administrationsmedarbejder

Upright Music søger en erfaren, dygtig og struktureret økonomi- og administrationsmedarbejder til vores kontor i København. Upright Music er Nordens førende selskab indenfor licensering af musikrettigheder til TV, dokumentar, film, reklamefilm, digital mv. Vi har hovedkontor i København og en afdeling i Warszawa.

Vi søger en selvstændig, effektiv og loyal medarbejder med en bred erfaring indenfor både regnskab og administration. Det er en forudsætning at du har flere års erfaring med bogholderi og regnskab gerne fra en international virksomhed. Arbejdet vil være alsidigt og afvekslende indenfor såvel regnskab som kontor og administration, og vil ud over økonomirelaterede opgaver også indeholde opgaver som eksempelvis mødebookinger ifm. konferencer, koordinering af interne møder eller lignende. De specifikke opgaver fastsætter vi i samarbejde. Jobbet udføres fra vores kontor på Vesterbro i København.

Vi søger en medarbejder der er stabil og loyal, og kan se sig selv i jobbet i en lang periode.

Primære arbejdsopgaver

  • Finansbogholderi (debitor- og kreditorbogholderi)

  • Moms og skat, indberetning og afstemning

  • Fakturering

  • Halvårlige royaltyafregninger

  • Klargøring til revision

  • Mødekoordinering

  • Varierede frontdesk-opgaver (fx assistance med telefon- og mailpasning)

  • Diverse ad hoc-opgaver inden for regnskab og administration

 

Krav

  • Relevant uddannelse (fx kontoruddannelse med speciale i økonomi og/eller administration) 

  • Minimum tre års dokumenteret erhvervserfaring efter endt uddannelse

  • Erfaring med bogholderi og regnskab

  • Superbruger af Microsoft Excel og resten af Office-pakken

  • Erfaring med E-conomic og Danløn

  • Struktureret med øje for detaljen

  • Effektiv, servicemindet og positiv

  • Ansvarsfuld, pligtopfyldende og loyal

  • Dansk og engelsk på højt niveau samt forståelse af de nordiske sprog

Vi tilbyder

Et job i en dynamisk og spændende virksomhed med dygtige kollegaer

Arbejdstid: 37 timer om ugen

Løn: Efter kvalifikation/aftale

Tiltrædelse: Den 1. januar 2020 (1. samtalerunde forventes afholdt i ugerne 45-46)

Ansøgning sendes til: job@upright-music.com og bedes mærket "Ansøgning | Økonomi- og administrationsmedarbejder" i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maria Therese Seefeldt Stæhr | ms@upright-music.com.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Med venlig hilsen

Maria Therese Seefeldt Stæhr
Head of HR


Ansøgningsfrist:

Mandag d. 21. oktober 2019 kl. 12.00